Første kuld

Nimas første kuld

Nima kom i løbetid d.08.02.2019. Hun holder sig fin renlig og derfor holder vi godt øje med signalerne, og starter vores planlægning på hendes kuld.

Vi har kontakt til Kennel Andjøh som har hanhunden Kaos som Nima skal parres med. Se mere via https://andjoh.dk/

Da Nima var lille...

GRAVIDITETSFORLØB

Info og oplevelser fra start til fødsel

Nima er i løbetid, men er rolig  og afslappet, og vi mærker ikke forskel på hendes humør... endnu

Nima for besøg af Kaos på 9. dag, men hun ville ikke give ham lov til parring! Halen løftes ikke. Ugen efter besøgte vi Århus Dyrehospital, hvor hun fik en øjengennemlysning, hvilket hun tog ganske stille og roligt. Alt var fint.

Her billed af Kaos ( se hjemmeside Andjøh) DKBRCH DKWTCH DKJCH Frank in Greenwood "Kaos"DK03801/2014

Vi besøgte også Hinnerup Dyrelæge Hospital på 12.dagen, hvor hun fik foretaget en hormontest (blodprøve foretaget i højre forben). Hormomniveauet var 0,44 og derfor ikke tydelig visning på at ægløsning endnu er peaket. 2 dage senere besøgte vi den søde Kaos, som nu gerne måtte parre sig. For at være sikre besøgte vi ham igen 2 dage senere på 16. dagen, og efter 25 min skulle alt gerne være i den skønneste ordren. Så kan man jo godt knejse lidt med nakken når det er veloverstået og jeg må ligge lidt i bilen.

Så tæller vi 63 dage frem +/- og de første 5 uger skete der ikke så meget. Appetitten er stadig helt i top som hun plejer. Alt i mens bygger vi fødekasse.

Efter ca 40 dage begyndte det virkelig at tage fart. Maven begynder at bule ud, Nima bliver lidt forpustet og sætter noget af hastigheden på marken..

Hun er til røngten på 45. dagen, og så kom chokket ; 9 hvalpe sagde de hos Galten Dyrelæge, måske 10.. de lå hulter til bulter og vi måtte hjælpe dem med at tælle kranier og rygrad. Total optur!

Efter følger de dage hvor hun skal bære tyngden. Forpustet, kan ikke holde sig så længe som normalt, spiser flere og mindre måltider... og man kan overhale hende på løbeturen!

En meget drægtig Nima der lunter omkring disse dage. Mælken er begyndt at løbe til og hun har nu øget hendes vægt med 30%. Appetitten er ikke så ivrig som normalt, og hun tilbydes flere småmåltider om dagen. De sidste dage er hun begyndt at overnatte i fødekassen, og bader hver dag i søen her i varmen, mens vi venter...

Forpustet efter en dejlig tur i skoven og et kilo tungere siden i lørdags ( nu 9 kg over normalen) ... Stadig en smule lyst til en klat leverpostej med en ormekurstablet i...

En af de sidste tisseture. Onsdagen går med at tippe lidt rundt og flere små ture i kvarteret. Rund tyk glad og lidt forpustet.

Kl 22:30 i aftes gik fødslen i gang. En masse super lækre små sorte hvalpe muldrere ud og gik straks i gang med at die. Nima var ret forundret over den første... "den sagde jo noget ??"...Herefter gik hun igang med at slikke den ren og hendes instinkt styrede fuldstændig forløbet. Fantastisk som naturen har indrettet det - skabelsesprocessen er så vild at man bliver helt høj af det.

Så begyndte der også at komme lyse hvalpe til kuldet. Både en hvid hanhund og en gylden tæve.

Træt efter en lang nat putter hun sig med dem alle for at holde dem varme.

Alle gik de i gang med at die nærmest inden de blev tørre, og kreativiteten stor... Skulle det måske betyde noget at ligge på ryggen og die ? Når bare man har godt fat i dievorten og varmes af sine søskende..

Når de er mætte er de stille - knirkelydene holder og de tager lige en lille lur sammen. En bunke af små skønne mirakler

Vægt ca 400 g stykket. Ved aftenvejningen havde alle allerede taget en smule på.

27/4 Mælkebaren forsyner hvalpene og alle vokser støt. Navlestrengs-stumpen er ved at være faldet af dem alle og de er begyndt at ligge og logre, når de dier.. Vi kan få lov at ta dem en smule op uden at få meget opmærksomme blikke fra Nima, og hun har været 5 min i køkkenet for at komme og hilse på, samt været 10 min i haven for lige at rulle sig græsset og nyde en solstråle. Man er vel hund..

Mor er tilbage - Baren er åben..

.. hvis vi ligger tæt er der hovedpude til alle.. næsten

4 dage gammel. Nu kan vi begynde at se hvalpene får flere kræfter. Styrke til at trække sig mere fremad med forbenene når de søger Nima eller en bedre plads i baren.. hvalros-metoden ;o) Appetitten er stor og sutter også på en fingre, i håb om der også kunne være en lille tår mælk..

Ammepause - Nima strækker sig lige og man bliver vel aldrig for gammel til lidt rul om på ryggen hygge.

Dejligt at del lidt varme når vi sover selv - på række

 - Er vi enige om at nu arbejder vi arm i arm ?

Hvalpenes vækstkurve viser dag for dag hvor meget der sker. No wonder Nima er sulten og træt !

Dejligt at være smørklatten

Hvalpene er begyndt at forsøge at lave "klø-bevægelser" med det ene bagben og trækker bagnene lidt op under sig når de møver sig frem. Kløerne er begyndt at vise sig og ind i mellem i få sekunder kan man se de forsøger at løfte maven fra tæppet på meget vaklende og usikre ben.

12 dage gammel, og pludselig kunne vi ane små øjne titte frem og kigge på os. Velkommen til at se verdenen for første gang. Fed følelse at få "personlig kontakt" når man ser ind i disse små små øjne.

De hygger og varmer sig hos hinanden i søvnen, mens de vokser og vokser

..Jeg kigger lige lidt forsigtigt ud..

Vores faste aftenvejning på bagevægten... Nu nærmer vi os snart 4 cifrede tal..

Der er igen ro i kassen after dinner. Time to relax

De små klare øjne i blitzens lys...

Se liiige miiiiiig ! Jeg kan stå op og gå hen over min lillesøster mens jeg næsten har balancen. Det er da lige til at blive stolt over. Jeg tror liiiige jeg også logre med halen så. Det kan jeg nemlig også nuuu ;o) ( 13.dag).. 1 KG

Stolt og glad hundemor. Lidt forpustet, sulten og træt... og stolt og beskyttende fuld af overskud !

3 uger gamle, + der er kommet 3 til i forkerte farver der ikke trækker vejret.. men ingen panik, det er Nima der gavmildt deler ud af hendes bamser

De er begyndt at sanse hinanden. Kravler på hinanden, smager på hinanden, søger hinanden. Nu kan de klø sig selv med bagbenet, sige ulvelyde og små bjæf og knurrelyde. Vi pottetræner i savsmuldsbakken, i sær lige når de alle vågner på een gang, så er der kø ved toilettet.. ved fælles hjælp.

Og så igen en lille lur efter at have fået klippet nelgle og er blevet vejet.. Livet er hårdt som lille hund

Så kom dagen hvor hvalpene blev præsenteret for fast føde. Dog blænded med modermælkserstatning, og hviken succes. Første hvalp skulle lige dufte til det, de næste hørte blot smaskelyder, og var helt klar til at kaste sig iud i det. Bogstavelig talt..

Der bliver arrangeret skåle i rækker, så det bliver lidt mere madro til den enkelte.

Så kom vi ud i haven. Der bliver smagt på firkløver og vind på ørerne. Livet er herligt.

Så er vi vågne, er der mad ?

Herligt når alle leger i græsset

Lille hund låner stort kødben

Hva´pokker er det for noget vådt oppefra ? Vi er ikke ret begejstret for det..

Kommer lige og undersøger støvsugeren.. den larmer

stikker af med pappet.. de ser mig ikke

 Alt det der våde noget...det er spændende

og så i tørt håndklæde -hyggeligt

Vand bliver til mælk

Se miiiiig, jeg skal i søen !

Hvalpepause

Søde drenge kan godt lide bilture

Svaneparken 12, 8464 Galten, Danmark
Alle rettigheder forbeholdes - 2022
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang