Fødslen

2022-06-29

Længe ventede vi på dagen .. mon det blev på 63. dag eller før eller efter ? Ikke uvæsenligt, når jeg også havde en flyvetur til Cambridge UK, hvor min søn skulle afholde graduation dagen efter ..

En travl dag endte lykkeligt

Nima startede allerede udblokningsfasen mandag aften .. altså når hun lige gad. Var der noget der duftede godt i køkkenet, så gik hun herud og glemte alt om at ligge og halse, så det var meget on/off men mest off. Og om natten slet ingenting. Tirsdag fortsatte det, det tog lidt til, men ikke noget særligt, og hvis der var en luftetur forude, så var hun frisk og i fart, som om hun helt glemte den opgave hendes krop faktisk var i gang med. Og sådan gik natten til onsdag også. Jeg har ved at blive lidt utålmodig med hendes lette tilgang til tingene.

Spænding til det sidste

Fødslen

Onsdag morgen skete der endelig lidt mere, og 09:25 fødte hun den første hvalp; Alba ! Endelig !

Ting tager tid

Først gik fostervandet, det var en smule grønt, hvilket jeg var meget obs på. Så 3 presseveer til, og endelig kom Alba med bagbenene først. Nima var først lidt overrasket, men da jeg præsenterede hende for afkommet, så gik hun igang med at rengøre og frigøre hende. Hold nu op - det er min hjemmefødte hvalp nr.10 og stadig den største oplevelse at være med til. Se at liv bliver skabt og der kommer en vejrtrækning, det bliver man varm om hjertet af. Min mand kørte til Århus og hentede min datter, så kunne hun nå at deltage lidt.

Nima var meget rolig og afslappet, lidt for afslappet og presseveerne lod vente på sig. Først 10:55 kom Milo. Vandet gik først, og i næste presseve stak han snuden udenfor. Nima passer og plejer dem begge, de dier lige med det samme, og alt bliver lidt for hyggeligt, jeg vidste jo der var to mere der ventede derinde.

Efter 2 timer kunne jeg ikke holde til at se det mere, og ringede til dyrlægen. han gav mig ret i at hvis ikke Nima var nedkommet igen indenfor 60 min., så krævede det indlæggelse. Og her stod jeg med et fly til England som lettede om 1 time. Men eftersom jeg ikke kunne gøre mere, og vidste hun var i trygge hænder, måtte jeg prioritere et af mine 4 flyafgange, og skyndte mig til Tirstrup Airport, alt imens Nima, Alba, Milo blev indgang på Galten Dyreklinik. Nima fik vestimulerende, men intet hjalp. Så måtte dyrlægen have handsken på, og nu startede der endelig presseveer, så han kunne lirke Luka´s bagben ud kl. 14:55. Hun ville die med det samme og 10 min efter kom Tjalfe selv med hovedet først.

Tjalfe kom som rosinen i pølseenden, og der gik ikke længe før alle 4 hvalpe diede hos Nima og glæden bredte sig i hjemmet. Nu var der ro på og alle kunne glæde sig over det flotte resultat. Jeg var med på babykameraet fra min mobil, så jeg kunne være opdateret, og Kjeld havde nu også haft oplevelse af at agere jordmoder. Noget af et job !

Svaneparken 12, 8464 Galten, Danmark
Alle rettigheder forbeholdes - 2022
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang