Nima´s andet kuld

2022-07-20

Så blev det forår igen, og Nima kom i løb. Jeg ved hun går sit efterår imøde hvad angår at blive mor igen, så NU skulle det være. Dette ville blive hendes sidste chance, hvis vi igen skulle få oplevelsen med at opfostre hvalpe fra hende, så vi satte ALT ind i ønsket om at give hende en super drægtighedsperiode.

Dagene blev talte, og efter en grundig vurdering af dyrlæger, som vurderede at dette var en fin beslutning at tage, uden at satte hendes helbred på spil, ja, så blev ægløsningstidspunktet målt, insemineringstidspunkt fastlagt samt legeaftale arrangeret med hundefaderen. Ekstra vitaminer og pleje, alt blev sat ind for at det skulle lykkes denne gang. Der skulle ikke være noget at fortryde.

Dagene gik, og alt gik godt. Jeg lagde opslag op på sociale medier:

 Vores dejlige Nima, nedkom onsdag d.29.06.2022 med fire smukke hvalpe. To tæver og to hanhunde. Både Nima (Andjøh's Jana) og faderen Kaos (Frank In Greenwood) er velproportionerede sorte Formel 1 Labrador med ekstrem gode gener og fin stambog. Begge testet fri af HD-AD, samt et fantastisk venligt og mildt sind. De er begge fremragende jagt- og familiehunde. Dette var også faderen til det første kuld Nima fødte, så vi kender gensammensætningen, og ved det var stor succes.

Derfor ved vi også, at disse hvalpe her har et godt potentiale til at avancere, hvis de skal til familier som søger en hund til jagt og/eller markprøver i DRK. 

Hvalpene bliver stueopdrættet og godt socialiserede. De har adgang til hjemmet, gårdhave og indhegnet græsplæne til at boltre sig på, ture på engen samt et smut i søen, som vi bor ved siden af. De får prøvet bilkørsel, samt trænet til ikke at være skudræd... De vil være chippet, vaccineret, sundhedstjekket, samt fået ormekur ved afhentning og er renlighedstrænet. Der medfølger sundhedsbog, fodervejledning mv., så alt i skønneste ordren

Her tur om Slåen sø få dagen inden hun fødte

Svaneparken 12, 8464 Galten, Danmark
Alle rettigheder forbeholdes - 2022
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang